Kom godt i gang med kameraindstillinger til mobilvideo på din telefon
Den nemmeste måde at komme i gang med at optage video på, er ved at benytte dig af det du har til rådighed. Mange mennesker har ikke et videokamera til rådighed, så derfor foreslår jeg at man benytter sig af sin telefon.
Telefonerne er blevet så gode i dag, at de sagtens kan fungere til at optage videoer til sociale medier.
Jeg vil derfor i dette blogpost tage udgangspunk i at optage dig selv med telefonen, og du vil derfor få de forødende redskaber der skal til, for at komme godt i gang. Da størstedelen af danskerne bruger en iPhone, vil jeg i dette blogindlæg guide dig igennem til brugen af den.
De bedste kameraindstillinger til mobilvideo
For at få den bedste kvalitet i dine mobilvideoer er det vigtigt at starte med de rigtige indstillinger. Når du har et solidt udgangspunkt, sikrer du, at dine optagelser altid har den optimale kvalitet.
Sådan justerer du kameraindstillingerne til mobilvideo:
- Gå til Indstillinger -> Kamera -> Optag video (du finder den ved at scroller lidt ned i menuen på telefonen)
- Aktiver “Vis PAL-formater“.
PAL er den europæiske standard for et TV signal, hvorimod NTSC er den Amerikanske standard for TV signal. I denne forbindelse er forskellen at NTSC er 30 fps (frames pr. secound) og PAL er 25 fps, hvilket er det vi kører med i EU. Jeg kunne komme med en længere forklaring på dette, men så tror jeg I vil falde i søvn 🙂
3. Vælg den højeste opløsning, din telefon understøtter – for eksempel 4K – og sæt billedhastigheden til 25 fps (billeder per sekund).
Med disse kameraindstillinger til mobilvideo har du et solidt fundament for at optage videoer i den rigtige opløsning, billedhastighed og format.

Brug den rigtige linse på din telefon
Mange moderne smartphones har flere kameraer – vidvinkel, ultravidvinkel og tele. Vælg den linse, der passer bedst til dit behov:
- Standardkameraet (hovedlinsen) giver den bedste kvalitet og bør være dit førstevalg.
- Ultravidvinkel kan bruges, hvis du vil have mere af omgivelserne med, men pas på forvrængning.
- Telefoto er godt til at filme fra afstand uden at miste kvalitet.
Tip: Undgå digital zoom – det forringer kvaliteten. Hvis du vil zoome ind, så gør det fysisk ved at flytte kameraet tættere på.
Husk at rense kameralinsen!
En simpel, men ofte overset detalje: Fedtede fingre og støv på kameralinsen kan gøre dine optagelser slørede. Før du filmer, så:
- Rens linsen med en mikrofiberklud eller en blød T-shirt.
- Undgå at røre linsen direkte efterfølgende.

Slå manuel eksponering til
Selvom telefonens autoindstillinger er gode, kan de nogle gange justere lysstyrken midt i en optagelse, hvilket kan ødelægge dit shot. Dette er også nogle kameraindstillinger til mobilvideo som er gode at ændre. For at forhindre det:
- Lås fokus og eksponering ved at trykke og holde fingeren på skærmen dér, hvor du vil have fokus.
- Justér eksponeringen manuelt (oftest ved at trække fingeren op/ned på skærmen).
Du kan også finde denne indstilling ved at trykke på pilen som ses øverst på billedet ved siden af. Så kommer der en slider frem i bunden af telefonen, hvor du kan styre “eksponeringen” – altså hvor meget lys der kommer ind i kameraet.
Dette sikrer, at lys og skarphed ikke ændrer sig uventet under optagelsen.
Nu har du fået de bedste kameraindstillinger til mobilvideo, og du er tip-top klar til at komme i gang med at optage video. Du er velkommen til at læse flere at mine guides som du finder under blog på hjemmesiden her.
Se eventuelt min guide til valg af det rigtige udstyr!
Du kan også se Apple’s egen guide til at skifte indstillingerne her!

